Hun er børnenes talerør og evige anker
Nogle kommer fra andre skoler, hvor de har følt sig dumme, fordi de er ordblinde. Andre er skiftet til skolen, fordi de er blevet mobbet. Men så er de havnet i 5.b med Karina Smed i spidsen.
»Kom så! Jeg siger A«, lyder det fra lærer Karina Smed, hvorefter to elever i kor udbryder: »B«.
Alle i klassen tager sig til hovedet. For det handler om at samarbejde, så kun én elev siger det næste bogstav. Efter et par fejlslagne forsøg lykkes det eleverne i 5.b at nå hele vejen rundt ved at holde intens øjenkontakt.
»Hvorfor lykkedes det til sidst«, spørger Karina Smed ud til forsamlingen.
»Teamwork makes the dreamwork!«, lyder det fra en elev, hvis kinder stadig er helt røde.
For det er ikke mange minutter siden, at eleverne lavede skihop på livet løs i skolegården. Det er Karina Smed, der har meldt dem til klassedysten, hvor de hver uge skal løse nogle sjove udfordringer med samarbejde og sammenhold i fokus.
Netop sammenhold er grundstenen i Karina Smeds undervisning, hvor hun formår at få dem med, der ellers er trætte af skolen, fordi bogstaverne hopper og danser.
Ligesom hun lukker dem ind, der er blevet mere eller mindre udstødt fra andre skoler, får fyldt dem med selvtillid og vigtigst af alt: gjort dem til en del af et sammentømret hold.
Derfor er Karina Smed fra Skolecenter Hirtshals nomineret til Politikens Undervisningspris.
Verdens bedste dag
Den sjove udfordring skiftes ud med ordklasser ... Knap så sjovt, skulle man tro. Det er i hvert fald nok de færreste, der griner helt ned i maven, når der skal terpes ordklasser. Men det gør de i 5.b.
Karina Smed har til dagens danskundervisning medbragt et slag UNO, der dog afviger en lillebitte smule fra det klassiske kortspil. Eleverne skal sørge for at placere den samme ordklasse som den øverste i bunken.
»Jeg vågner nogle gange om morgenen, hvor jeg tænker, at jeg virkelig hellere vil blive under dynen. Men så kommer jeg i tanke om, at det er tirsdag. Det er verdens bedste dag, for der har vi Karina hele dagen«, siger en elev, og en anden supplerer begejstret:
»Vi har det bare sjovt og laver alle mulige ting!«.
Det er ikke unormalt, at Karina Smed finder alternative måder at undervise eleverne på. I hvert fald begynder de alle at nævne så mange forskellige lege og udflugter, at man næsten bliver helt forpustet.
De har været på besøg hos borgmesteren, de har læst med læsehund, de har været i skoven for at bygge fuglehuse, de har leget masterchef, de har arbejdet med VR, og så har de har haft besøg af en med tourettes. For blot at nævne nogle af eksemplerne.
»Der er så mange muligheder, så dem kan jeg lige så godt bruge i min undervisning. Fra min egen skoletid er det også de oplevelser, hvor vi var ude at lave ting, som jeg kan huske. Jeg husker godt nok ikke meget fra diktat. Altså, hvis tingene ikke er sjove, så kan jeg råbe og skrige fra nu af og til jul, men så lærer de ingenting«, siger Karina Smed.
Børnenes talerør
I virkeligheden er hun mere end en hyperaktiv lærer. Hun er også børnenes talerør, deres anker, som reagerer ved selv de mindste udsving. Flere af eleverne indrømmer, at de flere gange er kommet til at kalde hende for mor. Men det skyldes, at de føler sig enormt trygge ved hende. Hun stoler på dem, og de stoler på hende, som en elev formulerer det.
Nogle kommer fra andre skoler, hvor de har følt sig dumme, fordi de er ordblinde. Andre er skiftet til skolen, fordi de er blevet mobbet. Men så er de havnet i 5.b med Karina Smed i spidsen, der får det til at fungere for dem. Det har givet dem lysten til skolen, mens andre også har fået livsmodet igen.
12-årige Elias Egede Reimers er egentlig forholdsvis ny i klassen, men alligevel er det ham, der har været tovholder på indstillingerne til Politikens Undervisningspris. Det skyldes, at Karina Smed på kort tid har fået en enormt stor betydning for ham.
Tilbage i januar 2021 begyndte han i klassen efter at have været udsat for grov mobning på sin tidligere skole.
»Jeg løj om for mine forældre, at jeg var syg, fordi jeg simpelthen ikke gad komme i skole. Jeg fik rigtig dårlige tanker, og jeg var virkelig deprimeret, så jeg faktisk ikke havde lyst til at være her længere«, fortæller Elias Egede Reimers.
Der var en plads i 5.b på skolecenter Hirtshals. I starten smækkede han med døren og forlod undervisningen, når alting blev for meget. Men allerede efter et par måneder fik han det bedre, og det var specielt på grund af hans nye lærer Karina Smed. Hun lyttede og talte situationer igennem med ham, hun bankede selvtillid ind i ham, og så sørgede hun for, at han også blev fuldstændig tryg ved de andre elever i klassen.
»Jeg følte hurtigt, at jeg var mere velkommen på grund af sammenholdet. Jeg kan bare være helt mig selv, og jeg er kommet væk fra alle de dumme tanker. Jeg har det lige præcis, som jeg skal have det«, siger Elias Egede Reimers.
Vil med til bryllup
En fortælling som Elias’ er en af grundene til, at Karina Smed aldrig nogensinde har fortrudt, at hun blev lærer på den skole, hvor hun i sin tid endda selv har gået.
I dag ser hun det som sin fornemmeste opgave at klæde de små mennesker på til livet. De skal blive gode socialt, og de skal have det godt.
»Jeg bliver så motiveret af at være sammen med børnene hver dag. Det er fuldstændig fantastisk at se dem rykke sig. Om det så kun er én millimeter, så får jeg bare den der yes-følelse, som jeg aldrig bliver træt af!«, siger hun.
Efter sommerferien skal hun ikke have 5.b længere, og det er ikke en rar følelse at skulle slippe de små mennesker med store hjerter. Og de synes bestemt heller ikke, at det er rart at slippe hende. En af eleverne har allerede ytret, at han håber, at hans lillebror i det mindste får hende som lærer. For ellers er der ikke meget retfærdighed tilbage i verden!
Hvis det ikke bliver tilfældet, så er det heldigt, at Karina Smed allerede har lavet en form for kontrakt med samtlige elever i klassen, der nok ligger en anelse langt ude i fremtiden.
»Jeg skal med til bryllup, hvis de en dag skal giftes«.