Han var lige ved at droppe ud, men så kom han i lære hos ham fra 'I hus til halsen'
Der er højt til loftet og høj musik, når TV-tømrer Dennis Lindequist arbejder med at renovere parcelhuse.
Det reddede hans lærling fra at droppe ud.
Batteriet til højttaleren er løbet tør.
»Dét må være lærlingens job«, siger Sune Poulsen.
Hans fødder i sikkerhedssko bevæger ham hurtigt ud til bilen, der står parkeret foran parcelhuset i en forstad til Odense. Han kommer løbende og smilende tilbage og sætter batteriet i højttaleren.
»Skal vi høre fredagsmusik«, spørger han.
»Eller noget fra 90’erne eller 00’erne«, svarer hans mester.
Det kan 20-årige Sune Poulsen godt gå med til. Ud af højttaleren kommer Rascal Flatts ’Life Is a Highway’, og til lyden af countryrock vender de tilbage til arbejdet med at beklæde parcelhusets gule mursten med nye sorte skifersten.
Sune Poulsen er færdiguddannet om en måned, men det var lige før, han aldrig ville være nået til svendeprøven. For han mistede lysten til at lære tømrerfaget på sin tidligere læreplads. Her fejede han, mens mester arbejdede, fortæller han. Han overvejede at droppe ud, men så mødte han Dennis Lindequist. Nu står han ved siden af sit helt store forbillede. Og det har ikke så meget at gøre med, at han er kendt fra tv.
Og så alligevel. Sune Poulsen må indimellem undvære Dennis Lindequist, når der skal optages ’I hus til halsen’ på DR1 eller ’Til salg i 100 år’, der for nylig havde premiere på TV 2.
»Jeg har nøglen til firmabilen og skal selv finde ud af det, når Dennis er på optagelse. Men jeg bliver en meget bedre tømrer af at få det ansvar«, siger han.
Det gik stærkt
Ud over at være i fjernsynet har Dennis Lindequist firmaet Kochus og Co., hvor han med sine seks ansatte renoverer parcelhuse. Han har særligt taget én ting med sig fra sin egen tid i lære. For ud over at lære sit håndværk lærte han, at når man har det sjovt, gør det ikke så meget, hvis arbejdet er hårdt.
Han var i lære i en større entreprenørvirksomhed og husker en dag, de skulle løfte nogle gipsplader ind i en lejlighed, de arbejdede på. Det skulle gå så stærkt, at det foregik i løb.
»Der var fart over feltet, men det var med god energi, og vi hørte altid musik. Det passede godt til mit temperament«, siger Dennis Lindequist.
Da Sune Poulsen en dag troppede op med en ansøgning i hånden, så han Dennis Lindequist »flyve rundt og arbejde med et smil«. Sune Poulsen var vant til, at der var brok på arbejdspladsen, og at han skulle være »mesters højre hånd«, som han kalder det. Når han endelig fik lov til at lave noget selv, følte han sig overvåget.
»Det passede mig dårligt at gå og feje og hente værktøj. Jeg ville jo gerne lære faget«, siger Sune Poulsen.
Han overvejede, om han skulle tage en gymnasial uddannelse i stedet, men skolen opfordrede ham til at søge om en læreplads hos Dennis Lindequist, som havde spurgt skolen, om der ikke var nogen, der manglede en læreplads.
Så det gjorde han i stedet.
De tog en snak, og det blev hurtigt klart for Dennis Lindequist, at den unge mand følte sig misforstået på sin læreplads. Der er 18 års aldersforskel på dem. Alligevel kan han se noget af sig selv i Sune Poulsen, der ligesom ham har »krudt i røven«.
Han kunne møde ind allerede om mandagen.