Ude i havet er vandet så blåt, som bladene på den dejligste kornblomst, men det er meget dybt. Dernede bor havfolkene, skrev H.C. Andersen. Den danske digter besøgte aldrig Asien, men han var fascineret af Østens kultur, så måske hørte han også om Jeju.
For på Jeju lever der havfruer.
Øen, der er lidt større end Lolland, ligger som en grøn ædelsten og glimter i vandspejlet syd for Korea. Omgivet af gamle, udslukte vulkaner har kvindelige fridykkere, kendt som haenyeo, i mindst 400 år levet af havets frugter. Det fremgår af rapporter til Joseon-kongen i år 1629, at kvinderne dykkede efter abalone, øresnegl, og betalte deres skat i perler.
Haenyeo dykker stadig, men langt størstedelen er nu over 60 år gamle. De ældste er over 80. Kulturen, der er Unesco’s verdensarv, er ved at uddø. Men da Politiken besøger øen en hed sommeruge i august, slår bedstemødrenes høje kald stadig smut over vandspejlet.
