Da den russiske hær 24. februar 2022 væltede ind i Ukraine med en ambition om at erobre hele landet, var Dmytro Kanupier udstationeret i havnebyen Mariupol. Soldaterne i byen vidste godt, at den ville blive et af russernes første mål. De regnede med at blive angrebet fra det russiskkontrollerede område i Donetsk. Hvad de ikke havde forudset var, at de også ville blive angrebet fra den ulovligt annekterede Krim-halvø.
Efter kun en uges angreb var Mariupol fuldkommen omringet. De ukrainske soldater begyndte at sprænge broer i luften og lægge miner på vejene ind til byen. Nu var der hverken nogen vej ind eller ud af byen for Dmytro Kanupier og hans regiment. Nu handlede det om at få deres begrænsede ressourcer til at række så længe som muligt, så de i det mindste kunne forsinke russernes fremmarch.
Når Dmytro Kanupier gik igennem Mariupol, forbi ruiner fra bygninger, som de russiske kampvogne havde skudt i sænk, kunne han nogle gange høre skrig fra murbrokkerne. Civile ukrainere, der havde søgt sikkerhed i deres kældre, var blevet begravet levende.
