At driste sig udenfor er livsfarligt. Derfor fniser klassen ikke af 8-årige Rodions visne blade
I snart tre år er Ukraines næststørste by, Kharkiv, nærmest konstant blevet angrebet af russerne. De seneste måneder er angrebene taget til. Der er knap nok pause mellem luftalarmerne. Men selv om nerverne er tyndslidte, ignorerer folk i stor stil faren og insisterer på at leve videre. Hvad ellers?
Rodion har taget visne blade med hen i sin underjordiske skole. Han står i en rundkreds sammen med sine kammerater i 2. klasse og knuger en buket af de knaldgule blade foran sig. Børnene skal fortælle, hvad de har lavet i efterårsferien.
»Jeg samlede visne blade«, siger 8-årige Rodion.
Det lyder vel ikke som noget at prale af. Helt sikkert hverken eksotisk eller på nogen måde ophidsende. Man ser det for sig: Den lille fyr støver rundt i en skov, han har briller på og sokker i sandaler. Hvor kedeligt kan det blive? Visne blade!
Men ingen af klassekammeraterne fniser eller kommer med hånlige bemærkninger, for det her er ikke en hvilken som helst 2.-klasse. Det er en 2.-klasse i et beskyttelsesrum i ukrainske Kharkiv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
