Vandet i det blomstrede glas og den cylinderformede kande foran Clarivaldo Amorim Brandão er helt klart. I hans barndom kom det fra en af Amazonas utallige kilder, men i dag tapper han det fra en 20-liters plastflaske i køkkenet.
»Siden ulykken har de sendt vand til os. Lastbilen kommer hver mandag og fylder tanken. Det vand bruger vi til at vaske tøj og lave mad. Hver uge får vi også fem store flasker af postevand, vi kan drikke«, siger han.
Iført brede solbriller og en rød trøje, der beskytter mod solens uv-stråler, sidder den gråhårede brasilianer under et simpelt overdække med tegltag i midten af sin have. Landstedet er en del af Amazonas og ligger i det sydlige Barcarena kun en times sejltur fra Belém, værtsby for FN’s klimatopmøde i november.
Hans families historie er ikke kun en fortælling om århundreders liv i regnskoven, men også et konkret billede på alt det, som er ændret i det lokale samfund med fiskere og småbønder, siden industrierne med forurening og faste lønninger ankom for 40-50 år siden.
