»Vi drak kaffe, da en drone pludselig fløj ind ad vinduet og begyndte at skyde«
Året inden krigen i Gaza brød ud, var 7. oktober en lykkelig dag for Mohamed Nahed Abu Moaileq, hvor han fejrede sine 32 år på stranden. Her fortæller han, hvordan dagen har ændret sig år for år.
Jeg er ude, da der tikker en besked ind på min telefon. Den kommer præcis på minuttet, hvor klokken slår midnat, og jeg fylder 32 år.
»Kul ’am u enta bekher, habibi«. Tillykke, min elskede.
Den er fra min kone. Vi bor i landsbyen Maghazi nær den større by Deir al-Balah i det centrale Gazastriben.
Klokken syv bliver jeg vækket af hende og vores to børn på fem og otte, som har pyntet op og tændt stearinlys. Der er chokoladekage, hvilket er min yndlings. I gave får jeg noget tøj og tilbehør til min telefon. Simpelt men det går lige i hjertet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
