Koat Majok er livløs. Hans familie og venner har båret ham til sundhedsklinikken i et tæppe. Hans svigerdatter græder. Hun fortæller, at han vågnede op i morges i krampe.
Klinikkens chef, doktor Kubis, er ikke lang tid om at konstatere, at Koat Majok er underernæret og i livsfare. Den tynde 70-årige mands ribben er tydeligt aftegnede.
»Der mangler mad i huset«, forklarer Kubis med et skuldertræk, der ikke signalerer ligegyldighed, men selvfølgelighed.
Personalet giver Koat Majok et drop i armen med væske og natrium og calcium. Han reagerer. Tre kvarter senere sidder han i det mørke rum med et tomt blik, mens hans svigerdatter fodrer ham med en banan, der bliver skyllet ned med appelsinjuice.
