Armen er strakt op foran kroppen, håndfladen flad og fingrene samlet. Vinklen er 45 grader.
Først har jeg svært ved at forstå synet af den midaldrende mand i den småternede skjorte. Han står der, heilende strunk og ret blandt nogle hundred mennesker foran den nypudsede og blomstersmykkede mørke marmorsten i det fnugfri kirkegulv, der markerer den fascistiske spanske diktator, Francisco Francos, grav.
Men herren med det skæve smil og den hævede arm hænger tæt sammen med de mange hundred unge og gamle Franco-tilhængere, som, siden den nye socialistiske regering trådte til i Spanien, samles i heilende flokke ved den gigantiske Basílica de la Santa Cruz del Valle de los Caídos uden for Madrid.
Premierminister Pedro Sanchez fik i sidste uge parlamentets godkendelse af, at den gamle diktators jordiske rester skal graves op og fjernes fra den gigantiske basilika, som var Francisco Francos personlige prestigeprojekt. I fremtiden skal kirken blot have status som en almindelig kirke med kirkegård, og ifølge den nye lov kan kirken kun rumme »resterne af dem, der døde som følge af Den Spanske Borgerkrig.
