0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix
Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix

Protesterne. 10. august gik op mod 60.000 mennesker på gaden i Moskva for at kræve frie og retfærdige valg. Ved det efterfølgende lokalvalg i Moskva blev 20 af bystyrets 45 pladser for første gang besat af politikere, som ikke direkte støtter Putin-partiet Forenet Rusland.

Fire års fængsel for at gå på gaden i Moskva

Rusland virker ved første øjekast ret frit og demokratisk. Men under overfladen er det et land, hvor folk kastes fire år i fængsel for at deltage i fredelige demonstrationer. Eller anklages for at være narkohandlere, hvis de skriver kritisk om systemet. Et system, Putin kalder for »vertikalt demokrati«. Det knager i fugerne.

FOR ABONNENTER

Aktivisterne tager det roligt. De er vant til at blive tjekket. Vant til at være omringet af politi, når de udfører deres aktioner. Der står betjente på alle gadehjørner omkring pladsen, og hundrede meter væk holder to busser med politifolk – hvis nogen skulle få de forkerte ideer.

Det er ulovligt at aktionere i flok, hvis man ikke har tilladelse, og sådan en er ikke nem at få, hvis man protesterer mod noget, der har med præsident Vladimir Putin og den russiske regering at gøre.

Men det er i orden at stille sig op med et skilt, hvis man er alene og opfører sig pænt, og denne mulighed har aktivisterne sat i system. De samler sig i grupper foran regeringsbygninger og skiftes så til at holde skiltet.

Nu overtager en anden kvinde protesten. Hun ruller en plakat ud med et fotografi af en yngre mand. ’Løslad Konstantin Kotov’, står der.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce