Når man først har fået færten af frihed, er det svært at finde sig i tvang.
Sådan var det for den unge Michael Schneider. Han voksede op i Østberlin få meter fra den mur, som det kommunistiske regime havde ladet bygge rundt om Vestberlin i 1961. Fra legepladsen i det noble kvarter i Pankow kunne man se grænsevagterne. Man skulle holde sig mindst 10 meter væk. Sådan var hverdagen bare, når man var barn i Østberlin. Men Michaels barndom var ikke helt som de andre børns. Hans far var musiker. En lille berømthed blandt jazzinteresserede i hvert fald, der spillede med stjerner fra Vesten som Shirley Bassey og Etta Cameron og havde særlige privilegier. Han tjente penge nok til, at Michaels mor ikke arbejdede ligesom de andre børns mødre. Men først og fremmest havde faren lov til at rejse med bandet. Når han kom hjem fra turné, fortalte han Michael om fremmede byer og fremmede lande. Om hoteller og grænseovergange.
