»Meget sne«, siger soldaten, som styrer snescooteren. Han ødsler ikke med ordene, men der er heller ikke mere at sige. Temmelig meget sne.
Så meget, faktisk, at scooteren er kørt fast. Over en meter dyb. Og mere pisker ned i hovederne på os. Sporet er forsvundet, og vi kan ikke se mange meter frem i denne kuperede vildmark. Hvor er det forbistrede tårn?
Kan vi have forvildet os ind i Rusland? Nej, så skulle vi være braget igennem et hegn. Vi er stadig i Norge. Længst oppe mod nord i nærheden af Kirkenes. Vi besøger nogle norske grænsesoldater for at høre, hvordan de har det med russerne, som er i fuld gang med at opgradere deres mange ubåde og atomvåben på den anden side af hegnet. Blot en times kørsel inde i snestormen ligger den første base.
Erik Engesæth hedder soldaten. Han springer af snescooteren og tramper energisk rundt for at finde en udvej. Graver med hænderne sne væk fra køretøjet. Giver fuld gas.
