Mens konturerne af den nordtyske kyst hastigt forsvinder bag færgens kølvand, kigger Friis Arne Petersen mod sin sædvane bagud. Men kun i et øjeblik, så vender blikket ud over havets blå og fremad. Så kort tid tager det at se tilbage på 5 år som Danmarks ambassadør i Tyskland og 42 år som ’vor mand i verden’ i rollen som topdiplomat med forkærlighed for realiteter frem for sentimentalitet og følelser.
»Man skal ikke se på historien med nutidens blik«, siger han og sætter sig tilbage på en plastikstol på færgedækket, klar til at snakke videre om den aktuelle storpolitik, han hellere fortæller om end sit eget liv som topdiplomat for hele 12 udenrigsministre op gennem årene. Men han kommer til at savne Berlin og udenrigstjenesten.
»Det har dog ikke ramt mig så meget. Jeg er nok mere typen, der kigger på dagen i dag og i morgen i stedet for at kigge så meget bagud. Jeg elsker historie og anekdoter, men det skal helst have en eller anden relation til i dag eller i morgen«.
På hans skød vrider den lille hvide hund Lola sig af begejstring over, at Friis Arne Petersen er kommet tilbage fra fotograferingen af det korte tilbageblik på Tyskland, han ikke ville have hunden med på. Det lille gadekryds fra Beijing kom til familien, da hans datter forelskede sig i den under udstationeringen i Kina og tog den til sig.
