Anders Tegnell var svær at misforstå, da han 24. juni satte sig til Sveriges Radios mikrofon og over halvanden time fortalte om tre hæsblæsende måneder som sit lands frontfigur i dødedansen med covid-19.
Undervejs omtaler den svenske statsepidemiolog et vigtigt, men dog rutinepræget møde i midten af marts. Det stod klart, at svenske skiturister i så stort tal havde importeret covid-19 hjem til Sverige, at smitten ikke længere kunne stoppes. Det gav ikke længere mening at satse på opsporing og bryde smittekæder. Et gearskifte var nødvendigt i kampen mod det, WHO nu officielt kaldte en pandemi. Nu handlede det om at mindske effekterne mest muligt. Eller hvad Anders Tegnell benævner som en »klassisk pandemibekæmpelsesmodel«:
»Jeg har diskuteret den med internationale kolleger på forskellige møder i de sidste 20 år. Det var et stort og vigtigt skridt. Men det føltes ikke på det tidspunkt så dramatisk. Flertallet af lande i EU var i samme situation. Jeg troede, at de var på vej til at træffe den samme beslutning«.
I radioprogrammet holder Anders Tegnell en kunstpause. Derefter forklarer han med bidende ironi, hvordan resten af verden som ved et fingerknips skiftede både retning og vejbane. Hvilket samtidig gjorde ham selv til en af Europas mest omdiskuterede, kontroversielle epidemiologer.
