Angela. Ja, det er Tysklands kansler Merkel, vi taler om, for efter hendes 16 år ved magten kan vi vel nok være på fornavn. Angela ... Men det slutter nu, for hun træder tilbage omkring efterårets tyske parlamentsvalg. Krystalkuglen dugger ved tanken. Hendes embedsperiode ender i samme liga som genforeningskansleren Helmut Kohl (1982-1998) og selveste Otto von Bismarck (1871-90), der iført preussisk pikkelhjelm forestod samlingen af vore dages Tyskland i 1871. Frankrigs præsident Macron vil med nye storladne Europa-taler bejle til at udfylde det europæiske tomrum efter Merkel, men det kan hverken han eller andre i EU. Forude lurer desuden et mere nationalkonservativt Tyskland, der fokuserer mere på egne nationale interesser end på europæiske visioner (se også E og M).
Biden, Joe. Mange har set frem til 20. januar, når Donald Trump omsider er ude af Det Hvide Hus, og Joe Biden rykker ind. Men forude venter skuffelserne, ikke mindst internationalt. USA har nemlig forandret sig, siden Joe Biden var Obamas vicepræsident fra 2009 til 2017. Joe Biden og demokraterne er blevet mere protektionistiske og mindre interesserede i store frihandelsaftaler med EU og andre. Og ligesom Trump er de fast besluttede på, at Danmark og andre Nato-lande skal betale mere til det fælles forsvar. Stormagtsrivaliseringen med Kina fortsætter også, og Biden vil føre en benhård handelspolitik. Men rolig nu ... USA vender tilbage til FN’s klimaaftale, påtager sig et større grønt lederskab og vender – på betingelser – tilbage til nogle af de FN-institutioner, Donald Trump gav fingeren (se S og T).
Corona. Du er SÅ færdig med corona, gider ikke høre mere om den og vil bare have den der vaccine NU! Så spring hellere dette bogstav over, for det vil bare fortælle dig, hvad du godt vidste, og sådan set heller ikke gider høre mere om: Coronaen fortsætter sin hærgen de kommende måneder. Hurtigere kommer vaccinen heller ikke (se evt. Å for et skud optimisme). Du kan altså se frem til endnu flere måneder med hjemmearbejde og hjemmeundervisning. Til gengæld har mange virksomheder fundet ud af, at de kan spare en masse dyr kontorplads væk, mens de ansatte betaler huslejen til hjemmekontoret. Det trækker op til en debat om fradrag for udgifter til hjemmearbejde her i 2021 (se også V).
Dominans. Spar dine sjofle tanker! Det her handler om rå kapitalisme, big tech og ... ja, markedsdominans. Og det handler om et 2021, der vil byde på dramatiske opgør mellem på den ene side flere af verdens største techgiganter – Google, Facebook, Apple og Amazon – og på den anden side amerikanske og europæiske lovgivere, der både vil regulere dem og gøre op med deres monopolstilling på forskellige markeder. På få år har techkæmperne vendt rundt på alt fra annoncemarkeder til socialt samvær og den demokratiske samtale. Derfor vil de næste års opgør mellem politikere og storkapital være med til at definere det 21. århundredes kapitalisme og demokrati. Lidt ligesom det 19. århundredes amerikanske antitrust-love gjorde det for den tids kapitalisme (du husker da Shermans antitrust-lov fra 1890 og opgøret med Rockefeller og hans oliemonopol, Standard Oil, ik’?). (Se dog B og T).
