Solen står ind igennem vinduet til kupeen. Den rammer Anna Puoti på 18 år lige i øjnene. Hendes far, Giuseppe Puoti, 44, sidder på sædet ved siden af, så Anna Puoti bruger hans skulder som skygge og lader sit ansigt hvile dér i ly for strålerne. Togets vuggen på skinnerne får dem begge til at døse hen.
Far og datter skal endelig hjem efter næsten et halvt år i Rom, hvor Anna Puoti har gennemgået en lang og skrap kur med en eksperimentel tysk kemoterapi, efterfulgt af en knoglemarvstransplantation. Hendes sidste håb i kampen mod lymfekræftsygdommen, Hodgkins lymfom. Hun har været syg i flere år, kom i bedring, men fik tilbagefald og har svævet mellem liv og død.
Foran dem ligger tre en halv times togtur sydpå mod deres hjemby, Succivo i Caserta-provinsen, cirka 25 kilometer fra Napoli.
Da toget stopper, og de træder ud på perronen, mærker både Anna og Giuseppe Puoti det med det samme. En kemisk lugt skærer i næsen og kradser let i svælget, men ingen af dem nævner det for hinanden.
