Den amerikanske historiker Douglas Brinkley græmmede sig, da han i torsdags fulgte førstedagen af den amerikanske præsident Joe Bidens stort anlagte, digitale klimatopmøde.
»Det var utroligt at se, hvor dårlig teknologien er, og man kan ikke lade være med at tænke: Hvordan skal vi dog løse klimaproblemerne, hvis vi ikke engang kan få videoforbindelsen til verdens ledere til at virke?«, sagde han til The New York Times.
Avisen opsummerede problemerne på todages-mødet, der altså foregik ved, at statsledere fra 40 nationer sad foran hver deres computer i alskens tidszoner: Åbningstalerne fra Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris var plaget af ekkoer på grund af mikron- eller højttalerproblemer. Da USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, introducerede Vladimir Putin skiftede billedet konstant mellem Putins stenansigt og hans franske kollega, Emmanuel Macron. Og så var der store forsinkelser i den engelske oversættelse, da Kinas præsident, Xi Jinping, holdt sin tale på kinesisk.
Medgivet: Lige dét var måske ikke den vigtigste nyhed fra et klimamøde, der trods alt var det største digitale topmøde i historien. Men det var måske alligevel en påmindelse om, at vi ikke kan belave os på, at teknologiske landvindinger per automatik vil løse den klimakrise, der var topmødets fokus. Hvor bekvemt det end måtte være.
