Da Anita fyldte 29 år, så hun ingen andre muligheder end at forlade byen og landet, hun elsker. Livet i Venezuelas hovedstad, Caracas, kunne ikke længere forsvares. Hyperinflationen i landet gjorde tilværelsen umulig for kvinden og hendes 7 børn. Fødevaremangel, mangel på medicin og adgang til hospitaler, arbejdsløshed og kriminalitet er bare en brøkdel af Anitas forklaring.
Anitas beslutning blev truffet, den dag hvor hun indså, at en månedsløn kun rakte til at købe en pakke cornflakes, nogle æg og mælk. Den gennemsnitlige løn lå på 54 cent om dagen, hvilket har sendt 96 pct. af landets befolkning ud i fattigdom, og af dem 70 pct. i ekstrem fattigdom. Hyperinflationen i landet ramte over en million procent i 2018.
Men det skulle blive værre endnu. Anitas mand ville ikke rejse med, og hun stod nu som mor til syv børn, gravid med det ottende, og skulle ud på en 1.000 km lang rejse til fods for at nå grænsen til det land, hun håbede var deres redning. Hun var ikke alene om at træffe den beslutning.
Officielt har flere end 2 millioner venezuelanere forladt landet og søgt mod Colombia. Tallet er ifølge hjælpeorganisationer dog noget højere, nærmere 3 millioner. Der er et mørketal, fordi mange er rejst med menneskesmuglere i de perioder, hvor Colombias grænser har været lukket.
