Der er generalstrejke i området. Alle forretninger er lukket, og folk holder sig hjemme. Lyssignalerne på hovedvejen fungerer heller ikke, men det er, fordi de er blevet smadret under de seneste dages protester, der her på stedet udviklede sig til dramatiske sammenstød med politi i kampuniformer. Der holder stadig et par politibiler, og et sted står der et grønt armeret køretøj med tilgitrede vinduer.
Det ligner en by under belejring, og det er det i en vis forstand også. Dette er Umm el Fahem, en israelsk-arabisk by øverst oppe i bjergpasset, hvor vejen fører fra den israelske kystslette op mod Galilæa. Hele området hedder Wadi Ara, og hovedparten af indbyggerne er palæstinensere med israelsk statsborgerskab. I denne sektor kom reaktionen på de israelske bombeangreb mod Gazastriben med usædvanlig heftighed, og navnlig i byer som Lod, Akko og Jaffa, hvor jøder og arabere til daglig lever tæt sammen, tog demonstrationerne en meget dramatisk retning.
Ikke desto mindre er dette en del af konflikten, som indtil videre er blevet en smule overset. I Gaza har mere end 200 palæstinensere mistet livet, og mere end 3.000 palæstinensiske raketter har kostet 12 israelske civilister livet. Men her i Wadi Ara har en eksplosiv vrede vist sig som en følgevirkning, der kan tage meget lang tid at rette op på. Til daglig er dette et sted, hvor de to befolkninger gør en stor indsats for at dyrke den sameksistens, som nu ligger i ruiner.
»Stemningen er uendelig trist«, siger Iyad Mahamid, som vi møder i Umm el Fahem.
