Lige siden slaver løsrev Haiti fra et brutalt fransk overherredømme for mere end 200 år siden og gav landet dets nuværende navn, har den politiske uro været konstant. Mordet på præsident Jovenel Moïses onsdag er et nyt kapital i Haitis blodige og turbulente historie og samtidig ét, der gør fremtiden for den ludfattige caribiske østat endnu mere usikker og kaotisk.
Hvem dræbte Moïses med tolv kugler gennem kroppen? Vi ved det endnu ikke. Fire formodede gerningsmænd blev dræbt og to fanget, men det er uklart, hvem de er, og hvilke interesser de repræsenterer. Ifølge haitisk politi udgav de sortklædte drabsmænd sig for at være fra det amerikanske narkopoliti, DEA, og talte engelsk og spansk. I Haiti tales kreolsk og fransk.
Mange kan have grunde til at ville Jovenel Moïses til livs. Oppositionen beskylder ham for at være korrupt og magtsyg og mener, at han burde have udskrevet valg allerede i februar i år, da hans femårsperiode officielt udløb. Selv mente Moïses, at han havde ret til at blive på posten et år endnu, da han på grund af beskyldninger om valgfusk ikke kunne udføre sit job det første år. Parlamentsvalget i 2019 blev også udskudt, og Moïses har regeret per dekret siden.
Hele hans regeringsperiode har været præget af uro og ofte voldelige protester. Allerede i februar, da oppositionen mente, at han burde gå, hævdede Moïses, at han havde været udsat for et kupforsøg, og fængslede en række politiske modstandere. Oppositionen, der ud over politiske partier også tæller civile og religiøse organisationer, afviste kupplaner.
