Andreas Engholm har altid drømt om at få børn. Han forestillede sig, hvordan han skulle stifte familie og give det liv videre, som han selv elsker. Hans børn skulle også opleve musik, rejse rundt i verden, spise jordbær i haven og mærke myrerne kravle på deres fødder, når de sad i græsset.
Men i dag er han 41 år gammel, og børnefamilien forblev i forestillingerne. For livet, han ville give videre til sine børn, er ikke længere en mulighed. Han er blevet bange for fremtiden, utryg ved klodens udvikling, og Jorden er ikke længere et sted, han har lyst til – eller tør – at sætte børn i verden.
»Vi kan allerede nu se konsekvenserne ved klimaforandringerne, og det kommer kun til at eskalere herfra. Og det sker endda hurtigere, end vi først regnede med. Jeg tør ikke tænke på, hvordan Jorden ser ud om 30 år«, siger Andreas Engholm, der foruden at være uddannet skolelærer og pædagogmedhjælper har brugt en stor del af de sidste fire år som aktiv i den civile flygtningeindsats i Grækenland og Serbien og derefter engageret i forskellige dele af den internationale klimabevægelse.
