I begge ender af den lille gadestrækning midt i Köln er der sat afspærring op, og mellem barer og diskoteker patruljerer granvoksne, karseklippede vagter. To uger forinden bakkede en bil i høj fart sent om natten her i gaden ind i en 34-årig mand, som kom svært til skade. Inden påkørslen havde chaufføren og en passager i bilen ifølge øjenvidner råbt homofobiske skældsord efter manden.
»Det er uhyggeligt, for her i gaden har vi altid følt os trygge. Lige så snart man er uden for det lille reservat her, kan man blive udsat for alt muligt fra chikane og tilråb til korporlig vold. Men herinde har vi følt os sikre. Sådan skal det være, så det er vel rigtigt at spærre gaden af«.
Den 22-årige Alex Munch sidder ved et bord på fortovet sammen med sin jævnaldrende ven Robin Folta da vi nærmer os. Samtidig kommer et hold fra en lokal tv-station pludselig væltende ind fra den anden side og nærmest kaster sig ind over et lille hegn foran barens fortovsservering for at komme først i snak med de to unge mænd.
»Wow, det har jeg aldrig prøvet før. Vi er pludselig blevet interessante for medierne«, siger Alex Munch forbavset. Han giver os lov til at sætte os ned, mens vi sagte bander over vore tyske kollegers mangel på faglig pli. Imens er Robin Folta på den anden side af bordet begyndt at tale med lokalmediet om afspærringen, så opgaverne er fordelt, og en form for diplomatisk sameksistens oprettet.
