Vladimir Milov og hans kone turde ikke tage flyet. De kendte kun alt for godt til den russiske efterretningstjeneste og dens lange fangarme, så da de en tidlig morgen i marts flygtede ud af Rusland, foregik det i bil.
»Vi stoppede vores ting ind i bilen og forlod Moskva, uden at have sagt noget til nogen«, fortæller Vladimir Milov om familiens flugt.
Torsdag 25. marts kl. 13 nåede de frem til deres mål, en småsøvnig grænseby, hvor grænsevagterne blot tjekkede dokumenter og bagage, inden familien Milov fik lov at rulle videre ind over grænsen til Letland.
»Men jeg var vred, fordi det var nødvendigt at flygte«, husker Vladimir Milov: »Jeg troede aldrig, jeg ville emigrere. Men jeg indså, at det ville være min tur næste gang«.
