På banegården i den sydlige russiske millionby Rostov ved floden Don kan man se eksotiske destinationer på de gamle slidte busser: Rostov-Luhansk, Rostov-Donetsk, Rostov-Stakhanov. Det er alle sammen byer i de selvudråbte udbryderrepublikker Donetsk Folkerepublik og Luhansk Folkerepublik, der begge grænser op til Rostov-regionen.
Folk sidder med store tasker og poser og venter på deres bus. I hånden har de enten et blåt, et rødt eller hele tre pas: et ukrainsk, et russisk og et tilhørende en af de selvudråbte republikker. Næste afgang er til Luhansk, som ligger mindre end 200 km væk, men rejsen tager i dag 5-6 timer.
Pjotr på 50 år og hans kone, Elena, sidder og venter, til de kan stige om bord på bussen hjem til Sverdlovsk i den del af Luhansk-regionen, som ikke kontrolleres af den ukrainske stat. De har været et par dage i Rostov, hvor deres søn nu bor og læser.
»Vi vil gerne stemme. Vores barn bor her, og vi har fået pas«, fortæller Pjotr.
