Glæden var stor, da Kristian Krogh i foråret blev optaget på sit drømmestudie. Efter sommerferien skulle han læse økonomi på elite-universitetet King’s College i London - finansverdens centrum.
Men glæden varede kort.
For snart stod det klart for ham, at briterne ikke længere ville medfinansiere EU-studerende, og derfor røg prisen fra 75.000 kr. om året til over det tredobbelte. Drømmen blev for dyr.
»Det havde jeg det meget skidt med. Jeg var nået igennem nåleøjet til et prestigefyldt universitet, og så var det pengene, der skulle afholde mig fra at tage af sted«, fortæller Kristian Krogh.
