Prins Andrew har ikke fået lov at repræsentere den royale familie udadtil, siden han i november 2019 gav et nu verdensberømt interview med BBC.
Prinsen havde ellers selv vurderet, at interviewet var gået godt. Til sin mor, Dronning Elizabeth II, sagde han efterfølgende ifølge The Times, at det havde været »en stor succes«.
Dronningen lod dog ikke til at være enig, så få dage efter interviewet blev bragt, måtte prins Andrew trække sig fra alle offentlige royale opgaver.
Interviewet handler om venskabet med den pædofile finansmand Jeffrey Epstein og ikke mindst anklagerne fra Virginia Giuffre om, at prins Andrew, da hun var blot 17 år, ved tre forskellige lejligheder stod bag seksuelle overgreb mod hende.
