I disse dage er det 60 år siden, den amerikanske præsident John F. Kennedy med sin underskrift indledte den længste straffeaktion i USA’s historie mod et enkelt land.
Her, seks årtier senere, er USA’s blokade mod det kommunistiske Cuba stadig gældende. Den er i mellemtiden blev forfinet og udviklet af skiftende præsidenter, men på intet tidspunkt har der været det fjerneste tegn på, at formålet – et regimeskifte – var tæt på være opfyldt.
Den amerikanske Cuba-politik har kort sagt været en eklatant fiasko i alle disse år, og alligevel fortsætter det håbløse symbolske fjendskab fra USA’s side, uden at nogen viser oprigtig vilje til at tage emnet op.
I anledning af årsdagen har det amerikanske National Security Archives (NSA) under George Washington University frigivet en lang række dokumenter, der kaster lys over, hvad der er blevet tænkt af tanker i Det Hvide Hus under de regeringer, der har administreret embargoen. Ifølge NSA er det samtidig hensigten at henlede offentlighedens opmærksomhed på, at Cuba lige nu gennemlever en af de dybeste økonomiske og sociale kriser nogensinde, blot få hundrede kilometer fra Floridas kyst. Det er en krise, der er forstærket af coronapandemien og fraværet af turister.
