Vi begynder for alvor at kunne se drejebogen til en ny krig, der grebet af sin egen logik kan ende som uundgåelig: Ukrainere, der i stigende grad virker bekymrede. Prorussiske separatister, der sender børn og svage mod Rusland, mens unge og våbenføre mobiliseres til kamp. Vestlige statsledere, der åbent ser krigen i øjnene og taler om en forandret verden.
Det er ellers ikke længe siden, at risikoen for en russisk invasion af Østukraine fremstod så fjern og ulogisk, at vestlige eksperter tvivlede. Odds 75-25 i forhandlingsvejens favør. Nogle sagde endda 90-10. Men ikke længere. Den forgangne uge har ændret odds. Fordi det bolværk, der hedder rationalitet, slår gnister. Det er derfor, Ukraine har bedt om medicinsk udstyr fra EU, og Nato så sent som lørdag trak sit personale væk fra Kijev. Spændingen vokser.
Det er til fulde en drejebog, der løbende skrives om. Redigeres og tilpasses. Det er heri, Vladimir Putins magt ligger: Uforudsigeligheden. Uvisheden. Det er alene den russiske præsident, der sidder med nøglen til spørgsmålet: Krig eller fred?
Eller skulle vi som den gamle russiske forfatter Lev Tolstoj være åbne for et ’både-og’: krig og fred. Østukraine har immervæk allerede været i blodig borgerkrig i otte år. Og der ligger fortsat nogle muligheder for, at konflikten optrappes inden for skalaen mellem status quo og den regulære russiske invasion, for eksempel en eskalering af borgerkrigen.
