Krigen i Ukraine har allerede rystet de globale energimarkeder. Men nu står verden over for en dybere krise: fødevareknaphed.
Store dele af verdens hvede, majs og byg er spærret inde i Rusland og Ukraine på grund af krigen, og endnu større mængder kunstgødning sidder fast i Rusland og Belarus. Konsekvensen er, at de globale priser på fødevarer og kunstgødning stiger drastisk. Siden invasionen i februar er prisen på hvede steget 21 pct., prisen på byg 23 pct. og prisen på visse typer kunstgødning 40 pct.
Problemet forværres af andre store udfordringer, der i forvejen har betydet, at priserne er steget og udbuddet faldet, deriblandt pandemien, besværlighederne med varetransport, de høje energiudgifter og den senere tids tørke, oversvømmelser og brande.
Nu advarer økonomer, hjælpeorganisationer og myndigheder om stigende hungersnød i verden som resultat af de øvrige problemer.
