0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Joao Laet/Ritzau Scanpix
Foto: Joao Laet/Ritzau Scanpix

De har viet en stor del af deres karrierer til at beskytte Amazonas. Nu kan deres seneste rejse dybt ind i regnskoven være endt grusomt

Den britiske journalist Dom Phillips og Bruno Pereira der er brasiliansk ekspert i landets oprindelige befolkning, er ikke set siden 5. juni. De modtog trusler, før de forsvandt.

FOR ABONNENTER

Javari-dalen i Amazonas-regnskoven er et af de mest isolerede steder på jorden. Det er et reservat for oprindelige folk på størrelse med øen Irland dækket af tæt skov og næsten uden veje. Rejser i området kan tage en uge i båd, og mindst 19 grupper af oprindelige folk menes stadig at leve helt isoleret i Javari.

Reservatet plages også af ulovligt fiskeri, jagt og minedrift, et problem, som er blevet forværret af nedskæringer i offentlige budgetter under præsident Jair Bolsonaro. Nu er lokale oprindelige folk formelt selv begyndt at afpatruljere skoven og floderne, og de mænd, som lever af at udnytte naturressourcerne, har svaret igen med mere og mere alvorlige trusler.

Disse spændinger har længe interesseret den 57-årige britiske journalist Dom Phillips, som har arbejdet i Brasilien i 15 år, senest med regelmæssige indlæg i den britiske avis The Guardian. I sidste uge ankom Phillips til Javari-dalen for at interviewe de oprindelige folks patruljer til en bog. Han var ledsaget af 41-årige Bruno Araújo Pereira, ekspert i den oprindelige befolkning, som for nylig tog orlov fra sit arbejde for de brasilianske myndigheder for at hjælpe patruljerne.

Ved sekstiden om morgenen lørdag 5. juni var de to mænd sammen med en patrulje og gjorde ophold på en bugtet flod, da en anden båd nærmede sig dem, siger Univaja, en organisation for de oprindelige folk i Javari-dalen, som organiserer patruljeringen. De tre mænd i båden er kendt som illegale fiskere, siger Univaja, og da de passerede, viste mændene deres skydevåben til passagererne i patruljebåden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce