I det, der mest af alt ligner et lille værksted i en palæstinensisk flygtningelejr uden for Betlehem på Vestbredden, står en ældre mand og sælger friskbagte brød til to kroner.
»Du må gerne tage et billede«, siger han og poserer smilende ved siden af brødene.
For de knap 7.000 palæstinensere i flygtningelejren Aida, et ualmindelig tætbefolket område, der dækker over en kvadratkilometer, er det hverdagens små glæder, der holder humøret oppe. Så snart snakken falder på konflikten med Israel, ændrer stemningen sig drastisk. Bag manden kan man ane den kontroversielle ni meter høje sikkerhedsmur med graffitimalerier af nationale ikoner, stenkastende palæstinensere og israelske soldater, der adskiller lejren fra israelskkontrolleret territorium. Det er blot ét af mange elementer af konflikten, der påvirker alle aspekter af indbyggernes liv.
For Israel er muren et afgørende forsvar mod palæstinensiske terrorangreb, der hjemsøgte israelske byer i 1990’erne og start-00’erne. Antallet af terrorangreb er faldet drastisk siden murens opførsel i 2004. For palæstinenserne er den symbolet på et apartheidsystem, som amerikanerne på mange måder indirekte er med til at bibeholde ved at støtte Israel ubetinget. Netop derfor er der ikke en udpræget entusiasme at finde blandt palæstinenserne over USA’s præsident, Joe Bidens, forestående besøg i Betlehem. Snarere tværtimod.
