Den gamle jeep suser ud ad den bumpede grusvej indhyllet i en gullig og uigennemsigtig støvsky. Den 50-årige landmand Gianluigi Tacchini er på vej ud for at se til sine marker, hvor han dyrker ris, majs og soja. Småsten fanget i hjulene rumsterer så højt, at han må råbe for at kunne høres.
»Jeg har 45 hektarer i mit landbrug, mere end halvdelen er ris. Om lidt skal du se, hvad vejret har gjort ved mit land«.
Da vi står ud af bilen, er klokken 9 om morgenen. Det er allerede 33 grader varmt. I løbet af få timer vil temperaturen nå op over 40 grader. Vi er ved den lille landsby Santa Cristina e Bissone i Pavia-provinsen i det nordlige Lombardiet. Pavia er højborgen for risdyrkning i Italien. Halvdelen af Italiens cirka 4.000 risbønder arbejder her.
Solen brænder på huden i nakken og på læggene, mens vi går ud på en af Gianluigi Tacchinis rismarker. Han bøjer sig ned og stryger med sine grove fingre vemodigt hen over et par slunkne planter, som aldrig vil blive til ris. De er holdt op med at vokse. Sådan ser det ud på et areal tilsvarende 30 fodboldbaner. Han flår en håndfuld af de hjælpeløse strå op med roden.
