Indimellem står de på hver sin side af floden og taler sammen over mobilen. Fra hver deres flodbred. Og fra hver deres side af en stadig koldere krig mellem øst og vest.
»Jeg savner min søster. Det er længe siden, vi har kunnet mødes og omfavne hinanden. Så når vi ikke længere kan undvære at se hinanden, går vi ned til floden og taler i mobiltelefon sammen. Det er lidt som at være sammen«, siger Salomija Levickiene.
Man mærker tydeligt hendes savn efter søsteren, der ligesom Salomija er syg og slidt af et langt livs hårdt arbejde. Savnet efter at røre og omfavne et menneske, der står hende særligt nær, men som historien nu har adskilt hende fra. Der er ellers kun en bro imellem dem, kun nogle få hundrede meter.
»Før gik vi jo bare over broen for at handle og besøge hinanden, men det kan vi ikke længere«, siger den litauiske pensionist.
