»Jeg er mere bange for klimakrisen end for at få en knytnæve i hovedet«
Et gigantisk opbud af politi tog onsdag fat på at tømme den tyske landsby Lützerath for klimaaktivister, som forsøger at redde byen fra at blive udraderet til fordel for en kulmine.
En ung fyr sidder tre-fire meter oppe i luften på toppen af et trebenet stativ lavet af bambusstænger, en såkaldt tripod. Han spiller en langsom, klagende melodi på sin mundharpe, mens han kigger ud over hundredvis af kampklædte politifolk, der bare venter på ordren til at flå ham ned fra den høje position.
På asfalten under tripoden sidder godt en snes aktivister tæt filtret ind i hinanden. Deres job er at gøre det så svært som muligt for politiet at fjerne den trekantede post, som står ved den barrikaderede indkørsel til Lützerath.
Det er en landsby, eller snarere bare en klynge huse og et par gårde mellem Köln og den hollandske grænse. En undseelig plet på landkortet, som måske snart vil blive jævnet med jorden og senere ædt af gravemaskiner. En af dem venter utålmodigt lige uden for byskiltet, den er på størrelse med et mindre containerskib og ligner et gigantisk og altid sultent urtidsinsekt.
I et par år har klimaaktivister forsøgt at forhindre energiselskabet RWE i at få fingre i de store mængder brunkul, der befinder sig under Lützerath. Mens de oprindelige beboere for længst er flyttet væk med en pæn sum penge fra RWE i kufferten, har aktivisterne bygget huse i trækronerne i den lille stump skov, som adskiller Lützerath fra Garzweiler II, den åbne kulmine, der breder sig som et åbent sår i det flade landskab, så langt øjet rækker.
Mange, mange småbyer i Nordrhein-Westfalen er blevet fortæret af gravemaskinerne gennem årtierne, men nu er Tyskland ved at droppe den kulfyrede energi, og Lützerath bliver det sidste offer – i det mindste på disse kanter. Men først skal man have smidt aktivisterne ud.
De seneste par dage har Lützeraths nye beboere fået forstærkning af flere hundrede sympatisører, for hvem denne lille flække er blevet selve symbolet på klimakampen i Tyskland.
Skrid ad helvede til
»Lützi bleibt! Lützi bleibt!«, råbes der fra trætoppene. Lützerath bliver.
Det råbes fra tagryggene og alle andre steder, hvor aktivister er klatret op. Det her er en protest, der i høj grad udspiller sig i højden. Nogle sidder på skorstene, andre dingler på stålwirer udspændt mellem husene eller på toppen af svimlende høje pæle, de har banket i jorden, og som holdes oprejst af barduner. Og så er der de bemandede tripoder, som står alle vegne.
Siden sidste uge har det ligget i luften, at det nok ville ske i midten af denne uge. Rømningen. Alle juridiske hindringer var ryddet af vejen. Politikerne havde endegyldigt beseglet Lützeraths skæbne. Og store politistyrker ankom fra alle tyske delstater. Undervejs fra Berlin overhalede jeg et par vandkanoner og en hestetransport fra politiet. Selv de beredne betjente var på vej til Lützerath.
Mandag og tirsdag ryddede politiet de barrikader, aktivisterne havde lavet et stykke fra Lützerath. Videoer viser, at enkelte aktivister kastede sten mod politiet, som her og der reagerede ret brutalt.
»Jeg så en betjent, der uden videre slog en aktivist med en knytnæve i ansigtet«, siger Birte, en ældre kvinde fra Schleswig-Holstein, som jeg møder onsdag formiddag i skovkanten uden for Lützerath.
Hun holder i den ene ende af et banner, der opfordrer til at skrotte kul og atomkraft og satse på vedvarende energi.
»Jeg forstår godt raseriet i den yngre generation. Havde jeg været yngre, ville jeg have været meget vredere. Nu er jeg mest bare bekymret«, siger Birte.
»SKRID AD HELVEDE TIL«, lyder det fra et sted i højden.
Når én råber, gentages råbet fra en anden pæl, et andet hustag, en anden trætop. Det er som en centrifuge af skældsord, der slynges ned over politifolkene. De står overalt, to og to eller i grupper, skutter sig bag deres skjolde, venter på deres ordre.
Er der brug for de kul?
Onsdag morgen lå det i luften, at dagen var kommet, dag X, som aktivisterne kalder den. De går ikke ind for vold, men udsigten til et slagsmål med politiet tiltrækker visse andre typer, og denne blæsende, regntunge morgen blev der kastet sten og affyret fyrværkeri mod politiet.
Betjentene måtte også dukke sig for flere molotovcocktails, oplyser Andreas Müller, der er pressetalsmand for politiet i Aachen, som koordinerer den omfattende operation. Kun en enkelt molotovcocktail brød dog i brand.
Jeg forstår godt raseriet i den yngre generation. Havde jeg været yngre, ville jeg have været meget vredere. Nu er jeg mest bare bekymret
Birte, aktivist
Politiet har opført en hel containerby i udkanten af Lützerath, et midlertidigt hovedkvarter for den hær af betjente, der skal forsøge at rense stedet for klimaaktivister. Bag hegnet holder endeløse kolonner af politibiler plus gravemaskiner og alle mulige andre typer entreprenørmaskiner.
Nu er det alvor. Nu skal Lützerath fjernes. Nu skal kullene graves op.
Også selv om der langtfra er enighed om, hvorvidt der er brug for dem, kullene. De ansvarlige politikere og energiselskabet RWE siger, at kullene under Lützerath er absolut uundværlige, hvis tyskerne skal reddes igennem den energikrise, der er fremkaldt af Ruslands angrebskrig i Ukraine.
