Vittige sjæle forsøgte for nylig at forklare, hvordan Tysklands udenrigspolitik bliver til under den socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz. ’Guide til tysk udenrigspolitik’ hed et satirisk diagram, der snart bredte sig på sociale medier.
Diagrammet begynder med, at kansleren og hans folk benægter et problem, indtil det bliver umuligt at ignorere. Dernæst afviser de forskellige løsningsforslag og venter på, hvad Tysklands allierede gør. Og ser, om tingene bliver værre. Dernæst ser de enten passivt til, at problemet forværres, hvorefter det jo alligevel er for sent at gøre noget. Eller også mærker de utilfredsheden over den tyske passivitet hos landets allierede, hvorefter Tyskland modstræbende ændrer kurs for til sidst at rose sig selv for sin handlekraft.
Der må have været en del, der kom til at tænke på diagrammet, da Olaf Scholz onsdag holdt en af dagens hovedtaler ved årsmødet i World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos.
For kansleren var ikke sen til selv at rose Tysklands hidtidige støtte til Ukraine, inden han gik over til at tale om noget helt andet: en detaljeret gennemgang af emner som inflation, grøn omstilling og den tyske forretningsmodel, der fik mange af tilhørerne til at søge tilflugt i deres mobiltelefoner.
