Selvfølgelig er jeg nervøs. Jeg er også bange. Jeg vil jo ikke i fængsel«.
Subhas Nair ser mig direkte i øjnene, og intet i hans kropssprog afslører den frygt, han taler om. Alligevel betvivler jeg ikke hans ord.
Indisk-singaporeanske Subhas Nair på 30 år har ikke gjort noget, der ville få juridiske konsekvenser i Danmark. Men en musikvideo og et par tweets er nok til, at han i Singapore risikerer op til tre år i fængsel. For at udbrede racisme og had mod kinesere.
»Staten forsøger at statuere et eksempel med mig, fordi de er bange. Bange for, at hundredvis af brune mennesker føler sig styrket ved at se videoen. De forsøger at lukke munden på mig«, siger Subas Nair.
