En irgrøn buste af en kendt kommunistleder kigger frem fra en busk. En bil af det østtyske mærke Wartburg ruster i en indkørsel. Som et smalt bånd løber Beatrice-Zweig-Straße mellem villaerne i Erich Weinert-kvarteret i det tidligere Østberlin. Ad en af havegangene kommer en gråhåret skikkelse ned mod lågen og genbrugscontaineren ved kantstenen. Den ældre dame har favnen fuld af aviser. Et rødt logo pryder hjørnet af den øverste side: Neues Deutschland. Det tidligere partiorgan overlevede genforeningen i 1990 og udgives stadig. Hun hilser lidt afmålt. Smider bunken ned i affaldsspanden med et dump. Nadine Steinitz hører til de ældste beboere i nabolaget.
»Lige da huset stod færdigt – det må have været i 1950 eller 1951 – flyttede jeg ind med mine forældre, Jeanne og Kurt Stern. Jeg var vel 15-16 år gammel dengang. Mine forældre tilhørte intelligentsiaen i DDR. Derfor fik de tilbudt boligen«, fortæller den nu 87-årige kvinde.
Villaerne i Erich Weinert-kvarteret var nemlig ikke tiltænkt hvem som helst. Kort efter grundlæggelsen af DDR i 1949 blev de opført til den unge nations fortrop af åndsarbejdere. Med deres skaberkraft skulle indflytterne bidrage til at bygge den erklærede socialistiske stat op. Skulptører, professorer, teaterfolk, malere, redaktører, dirigenter, fysikere, forfattere … De fremmeste repræsentanter for den intellektuelle elite tog husene i besiddelse. At blive tildelt status og privilegier i den målestok kan sammenlignes med at blive adlet. Et rødt aristokrati så dagens lys.
I Østberlin blev tre sådanne boligområder opført med mere end 90 huse i alt. De er i øjeblikket genstand for fornyet opmærksomhed. Aktuel forskning kaster lys over baggrunden for kvarterernes opståen. For nylig udkom bogen ’Die Intelligenzsiedlungen in Ost-Berlin’ (Intelligentsiaens boligområder i Østberlin). For første gang systematiserer den beboernes biografier. Ifølge forfatteren, Bettina Asmus, er Erich Weinert-kvarteret det mest spændende af de tre. Dels på grund af de særlig markante intellektuelle, der boede her. Dels, fordi det boligområde i modsætning til de to andre er fredet og derfor i store træk fremstår, som da det blev opført.
