Fem drenge glemmer fodbolden og stirrer mod den blå himmel, da en kæmpe Osprey – halvt helikopter, halvt fly – tordner over dem i lav højde. Militære luftfartøjer er nu ellers ikke et særsyn i skolegården. Den støvede boldbane ligger klemt op ad grænsehegnet til Futenma Airbase, en af USA’s vigtigste forposter mod Kina. Men Osprey’ens evne til at lette lodret, for så at vippe sine 12 meter store tiltrotorer og blæse ud over Det Østkinesiske Hav, giver alligevel et sug i maven.
Selv børnene på Okinawaøerne ved, at leg hurtigt kan blive alvor. Hovedøen, som er lidt mindre end Fyn, ligger som en strategisk smørklat mellem Kina, Taiwan, Japan og adgangen til det endeløse Stillehav. Hvis man tegner en streg mellem de fire punkter, vil man inde i firkanten finde mange af nøglerne til at forstå det 21. århundrede.
Størstedelen af verdens økonomiske vækst og produktion finder sted i den firkant. Det gælder også de altafgørende mikrochips, som er byggesten i alt fra telefoner til hårtørrere og jetjagere. Området er genstand for manisk interesse fra USA, Kina og Japan, som råder over verdens tre største vedtagne militærbudgetter. De tegner dagligt nye streger i firkanten: Kampfly og droner, som cirkler rundt om Taiwan. Hangarskibe, der skærer sig gennem bølgerne. Raketter og spionballoner i buegang over himmelvælvet, indtil de lander i havet med et plomp.
Okinawas 1,5 millioner indbyggere befinder sig i midten af stormagternes krigsspil. Men økæden, som tilhører Japan, huser også en stor fredsbevægelse, der er træt af ’besættelsesmagten’ USA. En af lederne er tidligere lokalpolitiker Masafumi Teruya, som står i skolegården og skuler mod Futenma Airbase.
