Stilheden i den kvælende middagshede bliver pludselig flænset af to kvinder, der med desperate skrig løber væk fra en bygning, mens de gestikulerer voldsomt med armene over hovedet. Kvinderne løber hen over den åbne plads og forsvinder ind i nogle huse i den anden ende af pladsen.
Noget er rivende galt. Nationalgarden hører kvindernes flugt og går i aktion. Tre mand løber i retning af huset, kvinderne kom ud af. De søger dækning bag et hushjørne. To af dem retter de velvoksne automatvåben mod huset, den tredje har deres ryg. Mændene råber ordrer til de formodede gerningsmænd: De skal komme ud. Nu!
Minutter senere kommer to mænd frem og går tøvende ud mod nationalgardisterne. De bliver uskadeliggjort og lagt i håndjern på fire forskellige måder. To gange bliver de nedlagt bagfra, to gange forfra, mere eller mindre voldsomt, alt efter om de frivilligt lægger sig fladt ned i det stegende rødbrune grus, eller om de gør tegn til at yde modstand og skal nedlægges med magt.
Lige nu er det bare en øvelse, der opføres til ære for et halvt hundrede pressefolk og notabiliteter på Nationalgardens kaserne i udkanten af Nigers hovedstad Niamey.
