0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Nikolai Linares
Foto: Nikolai Linares

For Hedar Kolani er tilliden til Nato ikke vokset siden krigen i Irak, hvor han er født. Derfor er han også skeptisk over for Sveriges medlemskab.

200 års svensk neutralitet er forbi. Og det er ikke en fest for alle svenskere

Sent mandag aften blev Sveriges dør til Nato åbnet af Tyrkiet efter forhandlinger gennem et år, der har ændret flere svenskeres syn på både forsvarsalliancen og dem selv.

FOR ABONNENTER

Varmen i pizzeriaet på et af Södra Förstadsgatans mange hjørner giver temperaturen udenfor hård konkurrence selv på en solrig julieftermiddag i Malmø. De sidste frokostgæster er ved at have tømt deres tallerkner for skorper og bevæger sig igen ud på gaden, hvor flere af byens kurdiske indbyggere ejer spisesteder.

Men selvom alt er fred og lugna i det sommerferietomme Malmø, har Sverige det seneste døgn gennemlevet en historisk forandring.

Mandag aften godkendte den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, Sveriges ansøgning om Nato-optagelse efter mere end et års forhandlinger, der – på overfladen – især har handlet om, at svenskerne indtil for nylig ikke har villet udlevere medlemmer af den kurdiske arbejderbevægelse PKK til Tyrkiet.

Nu har Sverige endelig passeret den sidste tyrkiske forhindring på vejen mod Nato. Men det har krævet blandt andet en udlevering af et PKK-medlem og en række andre indrømmelser over for Tyrkiet, som ikke er faldet i god jord hos alle kurdere i Sverige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce