Den fremmede mand sagde til havnearbejderen: »Det her er dine børn, ikke? Det ville være ærgerligt, hvis der skete dem noget«

Kugler og korruption

I ly af en to meter høj elboks er en af metalhegnets midterste stænger tydeligvis blevet bøjet til side. Det kan kun være sket med et stykke værktøj. På den bøjede metalstang sidder rester af jord, som om nogen for nylig har trådt på den. Med en fod på det bøjede stykke ville man kunne klatre over hegnet og ind på den anden side, hvor der er adgang strengt forbudt for uvedkommende.

Detaljen er foruroligende, fordi den minder en om en anden lukrativ aktivitet, der foregår på Antwerpens havn. En ulovlig aktivitet, som terroriserer ikke kun havnemiljøet, men også det bredere belgiske samfund. Med uhyggelige menneskelige konsekvenser.

Nemlig kokainsmugling.

Det anslås, at der i Europa på gadeplan handles med kokain for i omegnen af 100 milliarder kroner årligt, og havnen i Antwerpen er de europæiske kartellers foretrukne indsmuglingssted af kokain fra Sydamerika. Det foregår hovedsageligt i skibscontainere.

Sidste år blev der konfiskeret 110 tons kokain på havnen – det er rekordmange. Men de belgiske toldmyndigheder og politiet og Europol, som står for at kontrollere containerne på terminalerne, vurderer, at det kun udgør 10 til 15 procent af den samlede mængde, der smugles.

Der er så mange penge på højkant, at kartellerne vil gøre alt for at bevare deres forretning, og de, der vover at erklære krig mod narkosmugling, har en konstant trussel hængende over hovedet. Både Antwerpens borgmester, Bart de Wever, og Belgiens justitsminister, Vincent Van Quickenborne, lever under politibeskyttelse. Sidstnævnte blev i september sidste år forsøgt kidnappet af hollandske narkogangstere.

I Antwerpens gader bekriger rivaliserende grupper hinanden. Der har været 200 narkorelaterede hændelser med bombeattentater, brandstiftelser og skud i byen i de seneste to år. I januar i år blev en 11-årig pige dræbt i en kugleregn, som var en hævnaktion mod hendes onkel.

Chefen for de belgiske toldmyndigheder, Kristian Vanderwaeren, holder ikke igen, når han skal beskrive situationen i Belgien.

»Det lugter af en narkostat«, siger han over et videosignal fra sit kontor i Bruxelles.

Ifølge Teun Voeten, antropolog i Antwerpen med indgående kendskab til organiseret narkokriminalitet i Belgien og Holland – i Holland er problemet med narkokarteller mindst lige så alvorligt som i Belgien – opererer narkobander i Europa uafhængigt af hinanden.

»I Belgien og Holland er det bander af marokkansk afstamning, der dominerer. Men der er også stærke netværk fra Albanien, Serbien og Montenegro«.

Europol har beskrevet nogle af de mest benyttede metoder til at smugle kokain ud af havneterminalen. Metoderne varierer fra avancerede cyberangreb på rederier og havneoperatørers it-systemer for at frigive containere til mere rå metoder, hvor containere brydes op, og såkaldte ’indhoppere’ udefra sniger sig ind og tager kokainen med sig eller flytter den over i en anden container.

Fælles for metoderne er, at de er baseret på en grad af insiderviden, såsom hvor på terminalen en bestemt container befinder sig.

Korruption er et kæmpe problem. Og det findes på alle niveauer.

»Lige nu er fire af mine tidligere ansatte i fængsel for at have videregivet informationer til kokainsmuglere«, fortæller chefen for de belgiske toldmyndigheder, Kristian Vanderwaeren.

I september sidste år blev en politibetjent anholdt for forsøg på at bestikke ansatte i toldens depot for konfiskeret kokain i Antwerpens havn. Og der er talrige eksempler på, hvordan rederier er blevet infiltreret af kriminelle.

Syg form for rekruttering

For de mange tusind mennesker, der har deres daglige arbejdsliv på havnen, er kokainsmugling en størrelse, de skal forholde sig til. Men det er et problem, som meget få vil tale om.

Ingen containerterminaloperatører eller rederier – heriblandt PSA, DP World, Maersk og MSC – har villet udtale sig til denne artikel. Heller ikke om, hvad de gør for at højne sikkerheden. Imens Politiken kører rundt i det enorme havneområde, viser det sig flere gange, at det er muligt at bevæge sig uforstyrret ind mellem bjergene af containere, selv om det ikke er tilladt på terminalerne.

Ved en containerterminal på havnens højre bred mødes vi med Stephan Van Fraechem. Han er daglig leder i Alfaport, som er en interesseorganisationen for 400 private selskaber, herunder de største rederier, der opererer på havnen i Antwerpen.

Stephan Van Fraechem er en af de ganske få, der tør tale offentligt om problemet med narkokartellerne. Og han er klar over risikoen, fortæller han, mens et stort skib på kajen bag ham er ved at blive tømt for containere.

»Du må forstå, at der er en ægte fysisk fare her. Ikke bare for den, der udtaler sig, men også for hans familie. Men hvis vi alle tier, så vinder de«, siger han.

Han lægger øre til mange ansatte i shippingindustrien, der fortæller, hvordan de bliver passet op af kriminelle netværk. De bliver kontaktet på sociale medier, på barer i havneområdet og ved arbejdspladsen.

»Det er en virkelig syg form for rekrutteringsproces. De henvender sig målrettet til ansatte, som de anser for lette at friste«.

Da det forrige år lykkedes politiet at hacke det krypterede meddelelsesnetværk Sky ECC, som på det tidspunkt blev brugt af narkokartellerne til kommunikation, blev det afsløret, hvordan fogeder blev bestukket til at oplyse, hvilke havnearbejdere som havde gæld.

Stephan Van Fraechem fortæller, at narkokartellerne er aggressive i deres metoder, hvis de bliver afvist.

»En arbejder er blevet antastet af en mand, der havde et fotografi af hans børn og sagde: »Det her er dine børn, ikke? Det ville være ærgerligt, hvis der skete dem noget««.

Alfaport har i samarbejde med belgisk politi oprettet en hjemmeside, hvor ansatte på havnen anonymt kan anmelde episoder. Sidste år modtog de 168 anmeldelser.

Væltede ud med hvide pakker

På en travl gade i midten af Antwerpen by finder man den 35-årige forsvarsadvokat Sam Vlaminck. Han er de belgiske narkokartellers foretrukne go-to guy og har ført flere hundrede retssager om kokainsmugling. Han inviterer indenfor bag en tung skudsikker dør til sit kontor, som er fyldt med designermøbler.

»Du kan starte en krig mod narkosmugling. Men er det en krig, du kan vinde? Det tror jeg ikke, det er«, siger han og kaster et blik over skulderen til en skærm, der transmitterer billedet af fortovet udenfor.

»De enorme pengesummer, der er i narkotikasmugling, gør det muligt for organisationerne at være innovative. De her folk er meget dygtige. Når politiet lurer en bestemt modus operandi, så finder de bare en anden måde at få stofferne ud på. Politiet er hele tiden flere skridt bagefter«, siger Sam Vlaminck.

Tilbage på Antwerpens havn ved toldens skanningsområde holder en lang kø af lastbiler og venter på at køre igennem den store skanner.

En af chaufførerne er den 30-årige hollænder Dirk. For fire måneder siden fandt han, hvad han formoder var kokain, i sin lastbil. Han havde hentet et parti bananer på terminalen, og de skulle afleveres til et lager i en by ved den hollandske grænse. Da han nåede frem og åbnede containeren, væltede 10 pakker ud, hver på størrelse med en lille kuffert, fortæller han.

»De lå bare løst. Det var en hvid masse, der bare var pakket ind i folie«.

Dirk skyndte sig at låse containeren igen og ringede til politiet. Ventetiden, før politiet nåede frem, var ubehagelig.

»Man tænker jo, at der er nogen, der mangler de her pakker, og om de kan risikere at dukke op«, husker han.

Det hele blev endnu mere underligt, da to politimænd nåede frem. De ville ikke se papirer, og de tog ingen notater. De tog bare pakkerne og forsvandt. Medierne rapporterede aldrig om fundet, hvilket er usædvanligt.

»Det var et meget mærkeligt forløb. Men jeg har ikke fulgt op på det. Jeg skal ikke have problemer med nogen«, siger han.

Der lyder et højt bip fra skanneren i baggrunden. En lastbil kører ud og begiver sig mod motorvejsnettet, der leder ind i det europæiske bagland.

Politiken har af hensyn til kilders personlige sikkerhed enkelte steder valgt ikke at oplyse deres fulde navn, firmanavne og stednavne.