Hvis man mærker alderen trykke og er bekymret for, om der stadig er tid til at udrette store mindeværdige ting, er det opløftende at læse om den romerske kejserinde Helena.
I den modne alder af 80 år blev hun verdenshistoriens formentlig mest succesrige arkæolog og gjorde fund, der den dag i dag er afgørende for milliarder af mennesker kloden over – og især indbyggerne i Jerusalem.
Lad os lige spole tiden lidt tilbage for at forstå historien. I seriens første kapitel havde romerne knust det jødiske oprør og næsten fuldstændig ødelagt Jerusalem, herunder det jødiske tempel. Nogle enkelte fanatiske jødiske oprørere holdt ud tre år mere i kong Herodes’ sommerpalads Masada ved Det Døde Hav, men ellers havde romerne genvundet kontrollen.
Der var stadig jøder i området, men efter år 70 skulle de betale en særlig skat for at fastholde deres tro. I år 130 besluttede kejser Hadrian at genopbygge Jerusalem som en romersk by og omdøbte den til Aelia Capitolina og bortviste ved samme lejlighed formelt jøderne fra byen – undtaget en enkelt årlig religiøs højtid, hvor de måtte komme på besøg i deres gamle hovedstad.
