Ayatollah Khamenei. Rygterne om Ali Khameneis død er muligvis overdrevne. For trods svingende helbred og anden aldersvækkelse kan den 84-årige leder af Irans præstestyre stadig udspy forbandelser mod USA, undertrykke kvinder og selv trække vejret. Men man fornemmer alligevel en udløbsdato og et forestående magtskifte. Og det på et kritisk tidspunkt. Indadtil gør kvinderne oprør og smider tørklæderne. Og udadtil skal Iran holde styr på komplicerede magtspil, dødspatruljer og militser samt undgå militære konfrontationer med USA og Israel om sit atomprogram. Hvem sagde, det var let at være undertrykker? Men fastlæggelsen af en arvefølge trænger sig altså på og kunne pege mod ayatollahens 54-årige søn, Mojtaba. Så et nyt religiøst familiedynasti tegner sig i horisonten og slutter en paradoksal ring tilbage til den islamiske revolution i 1979, som ayatollah Khamenei er rundet af: Den var netop et oprør mod den tids shah-familiedynasti. (se også O)
Biden, Joe. Årh, man kan næsten høre, hvordan det kniiiirker, når USA’s 81-årige præsident forsøger at hoppe op på scenen som en anden vårhare. Og skulle man have overhørt denne knirken, skal den ellers kun 4 år yngre Donald Trump nok sørge for at påpege den, når han fra diverse retslokaler fortsætter årets gerontologiske opgør om præsidentposten i USA. Alvoren er, at præsident Biden alene på grund af sin alder kan få svært ved at mobilisere unge vælgere ved et valg, der han blive afgjort af nogle få tusind stemmer i de såkaldte svingstater. Hvis 44.000 stemmer var blevet flyttet i tre svingstater i 2020, havde Donald Trump ikke kun vundet i sin egen fantasi, men også i virkeligheden. Det uretfærdige: Når det kommer til enorme dagsordener som klimaindsatsen, bekæmpelsen af social ulighed og forsvaret af Europa, har Joe Biden været en af nyere tids mest driftssikre amerikanske præsidenter. Han kniiiirker bare sådan. (se også D og T)
Cold call. Hør, er du en af dem, der bare ringer op til venner og familie uden lige først at sende en sms med et: Må jeg ringe? Oh no ... Måske er det i år, I skal have den samtale, for endnu en generationskløft har åbnet sig. Folk, der er vokset op med trykknap- og drejeskivetelefoner, har altid bare ringet op, når de følte trang. Dengang kunne man jo ikke rigtig sende en sms først (til boomerbørn og -børnebørn: Mor og far viser det nede på museet, ikk’). Men for yngre generationer er det knap så naturligt, at folk sådan bare bryder ind i hverdagen. Det er som med den oprindelige betydning af cold call, hvor irriterende telefonsælgere ringer op på må og få. Telefonmoral er en foranderlig størrelse. Du tager jo heller ikke længere telefonen for andre, hvis deres mobil ringer, vel? VEL??? Ellers er der måske endnu en samtale at tage ... Men send lige en sms først.
Demokrati. Mere end hver anden af Jordens indbyggere bor i et land, der afholder valg i år, så omkring 2 milliarder vælgere vil stemme i 70 lande. Det har britiske The Economist beregnet. Sikke en fest … Mange steder er demokratiet imidlertid reduceret til en potemkinkulisse af autoritære ledere, der foragter dets væsen, men paradoksalt nok angler efter dets blåstempling. Men selvfølgelig er valgene i Belarus, Rwanda og Rusland ikke ’rigtige’ valg. I Rusland er den seriøse del af oppositionen smidt i barske fængsler, de måske aldrig slipper levende fra. I Belarus ... det samme. Og også valgene i befolkningstunge lande som Indien, Indonesien og Bangladesh finder sted i skyggen af tiltagende ’illiberalisme’. I Indien, verdens største proformademokrati, har Narendra Modi og hans hindunationalistiske BJP-regering optrappet angrebene på kritiske aktivister og journalister samt øget undertrykkelsen af den store muslimske minoritet. I demokratiets navn! (se også B, K, N, O og T)
