0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Når de palæstinensiske indbyggere i Hebron skal bede i Al Ibrahim-moskeen inde i den israelske bosættelse i Hebrons centrum, skal de igennem flere sikkerhedssluser og kontrolleres af israelske soldater.

Små 100 meter rundt om hjørnet, gennem to metalbure overvåget af kameraer, er stemningen helt anderledes hos bosætterne

Hebron er gennem årtier med mellemrum eksploderet i blod, vold og had. Mens krigen raser i Gaza, har vi mødt bageren, bosætterne og en stædig palæstinenser midt i en af Vestbreddens værste trykkogere.

FOR ABONNENTER

De snævre gader i Hebrons berømte gamle bydel er øde. De beige skodder er trukket ned. Kraftige hængelåse er sat på. Hår bliver stadig klippet, og skæg bliver studset hos en af frisørerne. Et enkelt smedeværksted har åbent. Et par småbutikker med krydderier, dagligvarer og drikkevarer holder stand mod den fuldstændige økonomiske depression, som er en del af den rå virkelighed her på Vestbredden i krigens fjerde måned.

Der burde ellers være fuld gang i de snævre gyder.

Turister, lokale på indkøb til weekenden og til næste måneds ramadan. Normalt skal det summe af liv, men nu er der næsten lige så mange katte som kunder.

»Her kommer ikke nogen. Forretningen går dårligt – rigtig dårligt«, siger Ahmed Musleh. Den solidt byggede bager jonglerer rutineret på gaden foran familiefirmaet. Små klatter dej suser ned på varmepladen med fuld knald på gassen. To-tre minutter så ryger pandekagerne af, lige så hurtigt som de kom på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce