0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Stephen Maturen/Ritzau Scanpix
Foto: Stephen Maturen/Ritzau Scanpix

Den amerikanske vicepræsident Kamala Harris taler ved et kampagnearrangement i Saint Paul, Minnesota, 14. marts 2024, hvor hun talte for fri adgang til abort.

Mød USA's første kvindelige præsident

USA’s vicepræsident, Kamala Harris, er afgørende for demokraternes valgkampagne. Hun er en politiker, der deler vandene i det splittede USA: mellem håb og had og mellem forventning og skuffelse.

FOR ABONNENTER

Bare 85 minutter ud af 235 år. Så kort tid har USA haft en kvindelig præsident, siden forfatningen trådte i kraft. Den ene kvinde i rækken af mænd hedder Kamala Harris.

19. november 2021 havde Harris som første kvinde en amerikansk præsidents magtbeføjelser, mens Joe Biden var bedøvet for at få foretaget en operation. Hun var således for en kort stund øverstbefalende over verdens stærkeste hær og det amerikanske arsenal af atomvåben.

Læg mærke til ordet første. Det er mere end noget andet det ord, som har kendetegnet USA’s vicepræsidents karriere. Harris har gennem hele livet hamret hovedet gennem de glaslofter, hun har mødt som sort kvinde.

Hun var den første kvinde og den første sorte, som blev offentlig anklager i San Francisco. Senere blev hun justitsminister i sin hjemstat, Californien, og var her igen den første med hendes køn og hudfarve. Det samme gælder i de seneste godt tre år, hvor hun har været USA’s vicepræsident.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce