Der er gået få minutter af interviewet med Jens Stoltenberg, da han sætter sig lidt længere ud på sofakanten. Vi har spurgt, om han er træt? Om han oven på knap ti år sammenlagt som statsminister i Norge og derefter ti år som Nato’s generalsekretær da ikke er lidt slidt? Af de store dramaer, de talløse topmøder, kriserne og krigen i Ukraine?
»Det er en forudsætning for at kunne klare det her arbejde, at du finder balancen mellem det emotionelle engagement og det professionelle overblik. Men så ... indimellem sker der noget specielt, noget, som rykker mig«, forklarer Nato’s afgående generalsekretær. Han føler sig ikke det mindste træt,
Vi er netop blevet lukket ind bag den solide sorte smedejernsport til den lukkede del af Avenue Louise – i folkemunde ’milliardærkvarteret’ – i det centrale Bruxelles. Stoltenberg stod på fortovet sammen med sin pressesekretær og vinkede os ind i palæet, der er privatbolig for lederen af verdens stærkeste militæralliance.
Nu læner han sig frem over kaffebordet i det fornemme rum med åben pejs, lysekroner og vævede tapeter. Og giver det vel nok mest detaljerede indblik nogensinde i en af de første telefonsamtaler med præsident Zelenskyj efter invasionen 24. februar 2022.
