Ihor Kolodka stod og opererede en lille pige, da et russisk missil slog ned i hans hospital. Fra det ene øjeblik til det andet blev han flået ud af én virkelighed og ind i en anden med død, lemlæstelse og kaos.
Det var mandag 8. juli i Kyiv. Og det skulle blive en af den slags datoer, der med blodige bogstaver skrev sig ind i en allerede lang række af russiske krigsforbrydelser og terrorbombninger af civile i Ukraine. Og en dato, der nok en gang udstillede, hvordan alverdens diktatorer og despoter er rykket sammen, mens Vestens demokratier slår sprækker.
Avisen The New York Times mødte den 30-årige Ihor Kolodka, kort efter at den ukrainske hovedstads største børnehospital, Ohmatdyt, var lagt i ruiner. Med blod på kitlen stod han og løftede sten væk fra ruinerne af det, der burde være det sikreste på Jorden: et hospital for syge børn.
»Det er mit hospital, mine folk. Jeg er læge«, forklarede han.
