Da Kinas regeringsleder Chiang Kai-shek flygtede fra kommunisterne i 1949, flygtede Wen Liis bedsteforældre også. De var loyale embedsmænd og blandt de omtrent en million kinesere, som under borgerkrigen gik i eksil på øen Taiwan.
De var fremmede fra fastlandet – waishengren. Taiwans seks millioner eksisterende indbyggere havde netop gennemgået et halvt århundrede som japansk koloni. Mange talte udelukkende japansk eller dialekter og oprindelige sprog som hokkien og hakka, men nu kom en ny hersker, og han talte mandarin.
Chiang Kai-shek oprettede et militærdiktatur på Taiwan og kæmpede forgæves frem til sin død for at generobre fastlandet. Men de etniske, sproglige og kulturelle skillelinjer, som ankom med waishengren, er fortsat vigtige magtfaktorer i taiwansk politik i dag.
Men det forsøger en ny generation af politikere i Taiwan at lave om på. En af dem er Wen Lii fra det Demokratiske Progressive Parti (DPP), som overtog regeringsmagten i 2016 og siden har lagt en markant mere Kina-kritisk linje for Taiwan.
