»Lad os vælge sandhed. Lad os vælge ære. Og lad os vælge GLÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆDE«.
TV-værten Oprah Winfrey satte ord på den boblende grundstemning, der flød gennem Det Demokratiske Partis konvent i Chicago i denne uge: Joy. Glæde. Begejstring. Over at være sluppet af med den knude i maven, som tanken om den alderssvækkede præsident Joe Biden i valgkamp mod republikaneren Donald Trump gav mange. Over at overgangen til Kamala Harris gik meget bedre, end mange havde frygtet. Over at partiet nu har en chance, med et projekt de kan lide og tror på. Der er pludselig noget Barack Obama-2008-stemning over partiet.
»På vegne af alle amerikanere, hvis historie kun kan skrives i denne storslåede nation, accepterer jeg jeres nominering til at blive USA’s næste præsident«, sagde Harris i sin afsluttende tale.
Konventet viste en vej, der selvfølgelig på mange strækninger ligner den, Biden og Harris som vicepræsident står for, men med nogle ændrede politiske betoninger og med ny glæde, optimisme og selvtillid.
