Det er ikke svært at forestille sig Steve Charters bedstefar komme ridende i fuld galop ned ad en skrånende græsmark med Sundance Kid ved sin side og sheriffen og hans håndlangere i hælene – alle sammen indhyllet i det blålige skær, der nærmest emmer fra Montanas snedækkede bjerge i baggrunden.
Det er godt nok cirka 120 år siden, bedstefar Bert pensionerede sig selv fra en af de mest berygtede røverbander i det gamle vesten for i stedet at kaste sig over det mere lovlydige liv som kvægavler, men det er ikke meget, der siden da er forandret i den tyndt befolkede nordvestlige amerikanske delstat.
Montana er aldrig rigtig ophørt med at være vild, og her på delstatens sydøstlige prærie behøver man ikke at tilføje et filter for at opnå en patineret effekt.
På en vinterdag er det bølgende landskab som malet i afdæmpede, nærmest gyldne nuancer. En rislende flod, der kun lige akkurat ikke er frosset til is, bugter sig frem langs en jernbane. Her og der står en sort ko og græsser på en bakke, der hører til en ranch, der ikke er andet end en lille prik et sted i horisonten.
